Stor Nils

Paa Finset leved der en mand kaldet ymse, "StorNils" eller "GammelNils". Han var ydterst forbitret paa sine sønner for at de tyggede tobak. "En helvedes uvane", kaldte han det. Hvis I begyndte med at bære skraaen i rashaalet, vide det snart blive lige saa nødvendigt at have den der som i kjeften," sagde han til dem.Utdrag av gamle brev skrevet av Ole Utigard.Manden blev tilsist saa forbitret paa alt det "nye" fanskabet, der vokste frem lige for hans øine, og, som han ikke kunde stoppe, at han gik ud paa Finset- broen og stupte sig i fossen. Han blev aldrig igjenfunden heller. "Fanden tog ham med hold og ? maa vide!" Ola var StorFinsetingens navn, der paa Mølmsmarkedet med saa megen fynd og klem fastslog, at amtslinen gik ifra Kleven over Stavaskaaraa til Aurstrupen. Han stod alene midt i deres flok,- bister som selve Tor og endte sin tale med en tydelig trudsel til alle af dem: "Hvis nogen siger anderledes skal Storfinseten korte op deres bukseremmer !" Efter hans tale at dømme var der gudbrandsdøl i hans dialekt. Om han var der forresten fortalt, at som 14 aar gammel vilde han være med til et bryllup udenbygds noget steds. Det var i slaataannen, og foreldrene syntes, at han burde være hjemme og se til rette med arbeidet, men gutten gav sig ikke og kom med dem til Oppigarn, hvor hans farbroder uden videre ordrede ham hjem igjen. Han stod op om natten og gik oppaa Børakslen og rullede sten nedover bakkerne, saa ingen kunde slaa eller rage der for 2 dage. Saaledes hevned han sig paa farbroderen. Længe efter fortalte han om det og sagde: Jeg maatte skratte, naar jeg saa den rumpelause bikkja hans farbro kor ho flaug nedover aakran !"